Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Matthæus: Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som
tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og
fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog
både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig,
blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet:
Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres
lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie,
for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os
og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at
købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og
døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os
ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor,
for I kender hverken dagen eller timen. Matt 25,1-13
Du skal gå to kilometer med den fjende, der truer dig til at
gå én.
Og ok!
Jeg har aldrig mødt én, der forsøgte at true mig til at gå én
kilometer med ham, men distancen er måske din forståelse.
Du skal forstå ham, der ikke gider at forstå dig.
Du skal bede for de mennesker, der gør dit liv svært. Du skal
bede for dem, der forsøger at rationalisere din arbejdsplads til ukendelighed.
Du skal bede for hende, der kaster op i din indkøbsvogn ovre i Fakta.
Kravet om gode gerninger bliver ved, indtil de kværker dig.
Sådan er evangelieskriveren Mathæus’ opfattelse af, hvad
Jesus gik og sagde. Ja sådan skrev Matthæus om Jesus, og sådan forsøger jeg for
egen regning at oversætte Matthæusevangeliet til i dag. Og du må selvfølgelig
gerne være uenig.
Og nu tænker du måske, men hvad i alverden har det at gøre
med dagens evangeliefortælling om de ti kloge og de ti dumme unge kvinder og
deres lamper og lampernes olie?
Jo!
Det har det at gøre med dagens evangeliefortælling, at
Mathæus;
lige inden Jesus skal korsfæstes,
skruer bissen på i sin
fortælling om Jesus.
Og pointen er, at ved tidernes ende da skal verdens største
pegefinger pege på dig og mig, og vi to vil blive spurgt:
Har du omsat Guds kærlighed til dig til gode gerninger
overfor andre mennesker?
Og for at forstå hvordan jeg dog kan få dagens evangeliefortælling
til at stille det spørgsmål, er det nødvendigt at vide,
at barmhjertighed og olie hænger sammen.
Barmhjertighed og olie hænger sammen i en grad, så man næsten
ikke kan sige det ene uden at komme til at sige det andet. Barmhjertighed, olie.
Olie, barmhjertighed.
Sådan er det for evangelieskriveren Matthæus, når han skriver
om Jesus på det græske sprog, man brugte for 1950 år siden, når man ville
fortælle noget, der skulle forstås af folk i Jerusalem, Rom og i Grækenland på
én gang.
Barmhjertighed og olie hænger sammen. At være barmhjertig
hedder på græsk ”Eleeå”, mens olie hedder ”Elaion”, og en dag hvor man skynder
sig, kan man vist godt komme til at sige det ene, når man mener det andet, og
det er lige så let at høre det andet, mens det ene blev sagt. Elaion; Eleeå,
Barmhjertighed og olie. De hænger sammen
Og de kloge unge kvinder har altså masser af olie; masser af barmhjertighed
at diske op med den dag, da tiden slutter, mens de dumme unge kvinder ikke har
omsat kærligheden fra Gud i gode handlinger overfor andre mennesker. De har
ingen olie. De har ingen barmhjertighed at vise.
Og så er det forbi. Brudgommen kommer. Det er dommedag. Du
skal have barmhjertighed at vise for at komme med ind til festen. Du skal have
olie, så din lampe kan lyse af Guds kærlighed, der i dig blev omsat til
virksomme gode gerninger overfor andre mennesker.
Du skal!
Du skal!
Du skal!
Og jeg siger du, og det gør jeg ikke for at være uvenlig
overfor dig, men jeg siger du, og for enden af mit du står jeg selv.
Og jeg har så svært ved at forstå, at en dag er det forbi
uden flere chancer.
For jeg er opvokset i 70’erne og 80’erne og opdraget af såre
gode mennesker i familier, børnehaver og skoler.
Disse gode mennesker havde svært ved at lade ting slutte.
De gav mig altid en chance til.
Og en chance til
Og en chance til.
Og måske havde de i virkeligheden læst Matthæus og gik to
kilometer med mig,
den lille møgunge,
der gjorde deres hverdag så rig på faglige udfordringer.
Men altså dommen er der! En dag er det slut.
En dag vil jeg og du blive spurgt, om vi lod Guds kærlighed
virke til gavn for andre mennesker? Vi vil blive spurgt om vores barmhjertighed
og vores olie på lampen.
Og Ja!
i år er det lutherår.
Og hvis der er noget, luthersk kristendom prædiker, så er det
redning og frelse ved troen på Gud alene. Det er luthersk
kristendom for begyndere, at vi
mennesker reddes alene ved tilliden til, at Gud vil redde os.
Og her op imod har vi Matthæusevangeliets Jesus, der kræver
barmhjertighed i billedet af olie på lampen.
I den bog, der hedder ”Om et kristenmenneskes frihed”´.
I den bog skriver Martin Luther:
”Et kristenmenneske er en fri herre over alle ting og ingen underlagt.”
”Et kristenmenneske er en fri herre over alle ting og ingen
underlagt.”
Og nu kan jeg for mit indre høre et spørgsmål, der lyder: Ja
men hvordan kan Martin Luther dog skrive det her, når Jesus i dagens fortælling
kræver barmhjertighed?
Og hertil svarer jeg, at den kristnes frihed er overfor Gud.
Med Jesu komme til jorden har vi fået barnekår overfor Gud og kan være sikre
på, at Gud virkeligt vil redde os før, vi når at gøre noget for det.
Og så er det, at vi skal høre den næste sætning i Martin
Luthers bog.
”Et kristenmenneske er en træl i alle ting og alle
underlagt.”
”Et kristenmenneske er en træl i alle ting og alle
underlagt.”
Vi kristne har frihed overfor Gud. Vi har barnekår overfor
ham og kan hvile i tilliden til Guds kærlighed overfor os.
Samtidig har vi kristne et megastort ansvar overfor vore
medmennesker.
Det gode budskab om Guds kærlighed til dig og mig hænger
sammen med pligten. Pligten til at vise barmhjertighed overfor andre mennesker.
Du skal handle godt, indtil dine gode handlinger kværker dig.
Du skal gå to kilometer med den fjende, der truer dig til at
gå én.
Du skal forstå ham, der ikke gider at forstå dig.
Du skal bede for de mennesker, der gør dit liv svært. Du skal
bede for dem, der forsøger at rationalisere din arbejdsplads til ukendelighed.
Du skal bede for hende, der kaster op i din indkøbsvogn ovre i Fakta.
Kravet om gode gerninger bliver ved, indtil de kværker dig.
Men du er bundet til dem. Du kan ikke løses fra dem. Matthæus
er benhård i sin fortælling om Jesus.
Dagens evangeliefortælling står i kapitel 25 i
Matthæusevangeliet. Bagefter den kommer fortællingen om talenterne, der ikke må
graves ned. Nej talenterne skal ud og virke i verden.
Og så får vi verdensdommen, i hvilken Jesus siger:
”Hvad I har gjort mod disse mine mindste små, har I gjort mod
mig.”
Og omvendt!
”Hvad I ikke har gjort mod disse mine mindste små, har I ikke
gjort mod mig,” siger Jesus altså.
Matthæus er benhård i sine fortællinger om Jesus, men da han skriver
kapitel 26 i sit evangelium, kan Matthæus ikke lade være med at fortælle om
disciplen Peter, der stod foran sin Herre og ven, Jesus.
Og mens Peter stod der overfor et medmenneske, han var
forpligtet på indtil kravet om gode gerninger truede med at kværke Peter, benægtede
Peter, at han kendte Jesus.
Og sidenhen mødte Peter jo altså ikke en lukket dør. Peter
blev tværtimod tilgivet af den opstandne Jesus.
Fortællingen om de unge kvinder, lampen, olien og
barmhjertigheden kan vi bruge til at minde os om, at vi ikke under nogen som
helst omstændigheder kan løses fra vort ansvar for det andet menneske.
Fortællingen om Peter, der benægter sit kendskab til Jesus,
kan vi bruge til at give os håb.
Håb om redning for os i de stunder, hvor vi føler os som en
ung kvinde, der ved tidens ende og dommedag, hverken har olie eller
barmhjertighed at vise frem.
Amen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar