Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.« Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt. Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. Luk 17,20-33
Her til morgen, da jeg sad og drak min morgenkaffe og spiste
min Yoghurt Naturel kom min kone og kyssede mig i håret med et ”god morgen”, og
da følte jeg, at Guds Rige var i mellem os lige der i vores køkken på 1. sal i
Lindeparken i Silkeborg.
Da farisæerne engang spurgte Jesus, hvornår Guds Rige kommer,
svarede han: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller
ikke kunne sige: Se; her er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt
Jer.”
Og lige nu fornemmer jeg, at Guds rige var midt mellem mig og
min hustru i vores køkken hjemme hos os.
Guds rige er midt i blandt Jer. Men i eftermiddag kan det
være, at min kone og jeg kommer op at skændes om, at jeg kom til at køre på
arbejde uden at tømme opvaskemaskinen, sådan som jeg egentligt havde lovet. Og
så er der måske ikke så meget Guds rige mellem min kone og mig, når jeg kommer
hjem igen.
Guds Rige er midt i blandt Jer.
Guds rige kan man ikke planlægge sig til.
Man kan ikke sige, ”Lad os lave lidt Guds Rige”.
Man kan kun konstatere, at nu eller for et par timer siden var
det oppe i vores køkken, eller hvor man nu oplevede et øjeblik med nærvær,
kærlighed og accept.
Her til morgen, da jeg sad og drak min morgenkaffe og spiste
min Youghurt Naturel kom min kone og kyssede mig i håret med et ”god morgen”,
og i det øjeblik var Guds Rige i lige der.
Men en morgen skal der ikke længere være et ”god morgen” og
et kys i håret mellem min hustru og mig.
En morgen er en af os blevet alene, fordi den anden er død.
En dag er det slut.
Og evangeliefortællingen til i dag fortæller meget malende om
den dag:
Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i
huset, skal ikke gå ned og hente dem.
Underforstået; det når han ikke, for det er slut.
Et ægtepar havde set frem til et langt otium, men de nåede
aldrig der til, før den ene af dem faldt bort.
Lige midt i det hele.
Slut færdig punktum finale.
Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i
huset, skal ikke gå ned og hente dem.
Dagens evangeliefortælling er en meget nøgtern beskrivelse af,
at dit og mit liv slutter midt i det hele.
Ja faktisk skal alting slutte midt i det hele.
En dag er det slut, og ham på taget når ikke ned i huset, og
min kone kommer ikke mere og kysser mig i håret.
Sådan er det!
En dag er det hele slut.
Jeg tænker, at det er dagens evangeliefortællings
virkelighedsnære besked til os.
En dag midt i det hele er alting slut.
Og det er jo frygteligt nok at få at vide, og så kommer det,
som måske er endnu mere forfærdeligt.
Nemlig dommen!
En dag skal jeg vejes og måles og vurderes af øjne, der
stirrer på mig, som om jeg er nøgen og ikke kan dække mig med noget som helst.
Og sådan skal det være med alle mennesker.
Lad os forestille os, at alle mennesker nogensinde i
verdenshistorien er samlet for at møde disse stirrende øjne, der kigger på os,
som om vi er nøgne uden den mindste trevl, vi kan dække os med.
Og øjnene er Guds vrede.
Da er Guds rige pludseligt i blandt os.
For lige pludseligt bliver vi dækket af kærlighed.
Det er Jesus Kristus, som står midt i mellem os og på en
mystisk vis måde dækker os alle sammen, så vi er i fred fra øjnene med Guds
vrede.
Det er Jesus Kristus, der lader øjnene med Guds vrede ramme
ham selv.
Gud blev menneske i Jesus for at Guds vrede skulle ramme
Jesus selv. Guds vrede skulle ramme Jesus selv, for at vi andre kan blive
indhyllet i fred.
Det siger vi ansigt til ansigt til et hvert døbt menneske, lige
som vi sagde det højt til August lige før.
Og personligt kan jeg ikke lade være med at håbe på Guds Fred
for alle mennesker uanset, om de er døbte eller ej.
Så altså;
Guds rige er ikke sådan til at planlægge sig til. Det kommer
lige pludseligt i et velsignet øjeblik.
Og
En dag er det slut på trods af, hvad du og jeg har planlagt.
Men omme på den anden side af døden og slutningen venter
Jesus Kristus i sin evighed med sin fred.
Hvem ved?
Det kan være den evighed med Jesu fred føles som min kones
kys i håret.
Amen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar