Det er vinter.
Skolebørnene fra tredje og fjerde klasse har fundet et offer ude i sneen. Det er en pige. Hendes motorik er ikke så veludviklet, så hendes bevægelser er langsomme.
Klask, siger det. Så får hun en snebold lige i synet.
Og en til.
Og en til.
Den lille pige er ikke rigtigt i stand til at værge for sig.
45 unger fra tredje og fjerde klasse står og tyrer snebolde afsted mod den lille pige. De kan se, hun græder. De bliver ved, for de er i en rus af gruppesammenhold og leg og følelsen af at være indenfor.
Pludseligt træder en lille dreng hen og stiller sig foran den lille pige.
Den lille dreng råber ”STOP”.
De andre stopper ikke. De bliver ved med at tyrre med snebolde, der nu rammer den lille dreng i stedet for den lille pige. Hun er ikke alene mere, selvom hobens adfærd bare varer ved og ved og ved.
Til klokken ringer, eller der kommer en lærer.
Den lille dreng er et menneske, der følger Jesus efter.
Han bryder ud af gruppens tyranni. Han lader sig ramme af den ondskab, hoben udsætter den lille pige for.
”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel”
Siger Jesus i dag.
Det er hårde ord at hade far og mor og hustru og børn, brødre og søstre.
Men far og mor, brødre, søstre og børn betyder her gruppen eller hoben. Det er ikke bare familien.
I dag er det vel både familien, nationen, religionen eller skoleklassen.
Alle grupper af mennesker, som på en eller anden måde accepterer uret.
De kom en gang slæbende med en kvinde hen til Jesus. De ville have Jesus til at sige, at hun skulle henrettes ved stening.
For hun var prostitueret, og moseloven foreskrev stening af prostituerede.
Da sagde Jesus, at den af dem, der aldrig havde gjort noget forkert. Han skulle kaste den første sten.
Ingen af dem kastede nogle sten. Kvindens liv blev reddet.
At følge Jesus efter er ikke lige så let som at gå op af Solbakkevej og dreje til højre, når man når til Mariehøjvej.
At følge Jesus efter er at gå ud af ens gruppe, hvad enten vi taler om familien, skoleklassen, religionen eller nationen.
Og så kommer det logiske spørgsmål: Hvor skal man gå hen for at følge Jesus efter?
 |
| Sophie Scholl: 1921 - 1943 |
Der var i Tyskland under anden verdenskrig en ung kvinde, der hed Sophie Scholl. Sophie Scholl levede i München.
I München i 1943 gik rygterne om holocaust. Sophie Scholl og nogle af hendes medstuderende protesterede. Gestapo svarede igen med at arrestere Sophie Scholl og hendes modstandsgruppe.
At følge Jesus efter er at gøre modstand mod ens egen skoleklasse eller familie eller religion eller nation, når den handler ondt.
Når ungerne fra tredje eller fjerde klasse tyrer snebolde i hovedet på en lille pige.
Når ens fædreland myrder millioner af mennesker i industrialiserede gaskamre.
Da er efterfølgelse at handle til fordel for offeret, uanset hvad det koster én selv.
Den lille dreng, der stillede sig imellem den lille pige og sneboldene. Han endte nok ikke med at blive hyldet den sidste dag inden sommerferien. Måske blev han udstødt som den lille pige. Måske fik han lige så mange blå mærker som hende. Måske blev hans tøj lige så vådt.
Sophie Scholl fra München blev halshugget i Gestapos fængsel.
Jesus Kristus blev korsfæstet.
At følge Jesus efter er at beskytte de mennesker, der bliver undertrykt af ens eget hold. Det betyder uvægerligt, at man må bryde med ens eget hold.
Måske ikke fordi man selv vil. Men fordi man bliver udstødt.
Det er så let at sige hårde sande ord om grupper af mennesker, man ikke selv tilhører.
Det er så svært at gøre op med alle de sammenhænge, man selv er en del af.
Men dette opgør mod ens egen gruppe for de svage er efterfølgelse af Jesus.
”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel”
Og der er ikke nogen happy end.
Det ender med et kors.
Men det er, som det skal være.
Kristendommen er retningen væk fra sig selv.
Gud gik ud af sin himmel og blev født som menneske i Jesus Kristus.
Jesus trådte ud af sin religion og sin nation som jøde.
Hans projekt var at tjene de svage.
I forhold til Jesus Kristus er vi alle svage, og Jesus tjente os indtil døden på et kors.
At følge Jesus efter er at gå væk fra gruppens trygge favn og stille sig ved siden af ofrene.
For mig personligt går projektet med at følge Jesus efter altid galt. Og her kommer Jesu løfte om tilgivelse til sin ret. Men tilgivelsen annullerer ikke buddet om efterfølgelse.
Jeg og du vil altid forpligtede på at bryde ud af gruppen og stille os på samme hold, som ofrene for vore gruppers ondskab.
”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel”
Lov og tak og evig ære være dig Fader, Søn og Helligånd! Du, som var er og bliver en sand treenig Gud nu og i al evighed! Amen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar