De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt 28,16-20
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,
men så klokken 4.46 i morges sagde Gud "Der blive lys!"
Og så blev det så lyst, at jeg kunne stavre ud af min seng og spise morgenmad og tage ud og løbe.
Hjemme igen takkede jeg Gud for, at løbeturens strabadser var overstået, og så takkede jeg Gud for alt det, der er givet mig.
Stier jeg kan løbe på,
Danmarks uddannelsessystem, der har givet mig så meget godt,
og et solidarisk sundhedssystem, som sikrer os alle under sygdom for slet ikke at tale om de andre goder, vi har i dette land.
Og så kom jeg til at tænke på, at det allerbedste, Gud har givet mig, er menneskene i mit liv. Min hustru,
mine to sønner, min mor, mine brødre, mine venner og mit arbejde.
Kanongode gaver, som Gud helt gratis har givet mig.
Og det er vel det, som jeg og Oliver har til fælles. Det bedste i vore liv er menneskene omkring os.
Dem, der sørger for, at vi får ren ble på. Dem der giver os mad og putter os. Det er er Guds allerbedste gaver til Oliver og mig.
For mig er den kærlighed, jeg får fra andre mennesker et eller andet sted betinget af, at jeg opfører mig ordentligt overfor dem.
Men for Oliver er kærligheden fra de gode mennesker i hans liv stadigvæk uden regning. Den er betingelsesløs.
Sådan er det at være barn, og sådan skal det være.
Vi andre
vi voksne må så tro på, at andre menneskers kærlighed til os i sidste ende kommer fra Gud og er
Guds gave som udtryk for Guds betingelsesløse kærlighed til os.
Lige før døbte jeg Oliver i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Vi tror på Gud Fader, himmelens og jordens skaber, som giver os de gode mennesker, vi er skabt til at skulle leve sammen med, og som giver os gode sammenhænge at leve i.
Og en gang imellem forvrænges det hele. Der kommer afstand i mellem os og de andre mennesker.
Bleen bliver ikke lige skiftet så hurtig, som man kunne ønske det, og på det mere seriøse plan gør mennesker hinanden ondt.
På det mere seriøse plan adskilles mennesker, og til sidst ender det med, at mennesker dør fra hinanden.
Der kommer afstand, og midt i det hele står Oliver og mig, og Gud løfter sin røst og spørger med sin tordenstemme: "Men har du da spist af æblet."
Og just da bliver jeg tre år igen, mens Oliver bliver meget større end sin alder, og vi peger hver især anklagende på hinanden.
"Det var ham," Siger vi i munden på hinanden.
Der er afstand tilstede her i verden.
Afstand mellem mennesker
Afstanden inden i mennesker i mellem det jeg er og det,
jeg gerne vil være.
Der er afstand imellem Gud og mennesker.
Og denne afstand afstedkommer enorm meget vrede, og da Gud blev menneske i Jesus Kristus landede han lige midt i al den vrede, som kommer af denne verdens afstand i mellem mig og dig,
Vor Herre og os
og inden i os selv.
Jesus Kristus landede lige midt i denne vrede, og han døde af den men opstod igen fra de døde, og i dag står han og siger, at vi skal døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og i dag er vi nået til Oliver.
Afstanden mellem Oliver og andre mennesker,
imellem Oliver og sig selv,
imellem Oliver og Gud er et faktum, som før eller siden kommer til udtryk i Olivers liv, ligesom afstanden kommer til udtryk i ethvert menneskes liv.
Men Oliver er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Og vi tror på Jesus Kristus Guds Søn, der blev menneske for at redde Oliver fra livets afstande og fra den vrede, afstandene afstedkommer, og derfor er det sidste ord, der skal siges om Oliver for tid og evighed "kærlighed".
Uanset afstand og vrede er Oliver i Guds kærlighed, som til sidst skal blive alt i alle.
Det er umuligt at forstå, og det kan være svært at tro på.
Men vi tror på Helligånden
Guds Ånd taler til os og fortæller os om Gud, der blev menneske for din og min og Olivers skyld.
Guds Ånd taler til os om de sammenhænge og de mennesker, Gud Fader, himlens og jordens skaber har givet os som gratis gaver.
Mennesker, som tjener os, når vi er sultne, eller når der er en rød mås, der skal smøres.
For lidt siden døbte vi Oliver i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Dåben er Guds kærlighed, som rækkes til stadig flere mennesker i flere og flere folkeslag, og i dag er vi altså nået til Oliver i Danmark.
Bag dåben, står ikke en stakkels præst som mig selv.
Bag dåben står den almægtige Gud, som har rakt sine arme ud og er klar til en krammer.
Guds arme er Guds Søn og Guds Ånd.
Amen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar