Giv og bliv ved med at give

 I disse dage, hvor Mellemøstens lande og folkeslag skriger af smerte, kan jeg ikke lade være med at spørge, om man tænker over at få evigt liv, hvis man kæmper for at få sit liv til bare at vare én dag længere i et af de bombede beboelseskvarterer i Gaza, eller hvis man, i det nordlige Irak, er et menneske, som tilhører end anden religion end den, der prædikes af lederne i den fascistiske organisation, ISIS.

Og måske behøver vi ikke tage så langt væk. Mon man tænker så meget over det evige liv, hvis man her nede i Silkeborg By lever på gaden og eventuelt har et eller andet misbrug?

Jeg tror, at spørgsmålet, om hvordan man får evigt liv, er et privilegeret spørgsmål, som kan stilles, når man er et rigt menneske som den rige unge mand i dagens evangeliefortælling, eller hvis man er velstående, som jeg måske også er det.

Hvis jeg må fortælle lidt om mig selv, så arbejder jeg meget ihærdigt,
om ikke for at få evigt liv,
så dog for at udstrække dette liv i så lang tid som overhovedet muligt og da gerne, om det muligt var, i al evighed.

Og hvis den rige unge mand var kommet hen til mig og havde spurgt, hvad han skulle gøre for at få evigt liv, ville jeg måske have svaret, at han skulle dyrke fitness, så alle hans muskler blev rørt et par gange om ugen. Jeg havde nok også fortalt om kosten. Jeg havde sagt til ham, at tre fjerdedele af hans tallerken til aftensmaden skulle bestå af grøntsager, mens højst en fjerdedel skulle bestå af kød. I øvrigt havde jeg formanet ham om, at han skulle spise af en lille tallerken, så hans mave ikke ville blive så proppet. Til slut ville jeg nok have lært ham om vigtigheden af at cykle på arbejde, når man kan og om ikke at bruge elevatoren for meget.

Nuvel en rig ung mand kommer hen til Jesus og spørger, hvad han skal gøre for at få evigt liv.

Den rige unge mand har vel en angst og en uro i sig, og her kender jeg ham så godt. For også jeg har en angst og en uro i mig.

Min vægt er for høj, og jeg er på vej til at komme i den alder, hvor man skal være bange for livsstilssygdomme, alt imens jeg har to børn og en hustru, jeg ikke vil dø fra.

Måske tænker den rige unge mand og jeg så meget på det evige liv og så meget på at forlænge dette liv, fordi vi har så meget, vi gerne vil passe på.

Måske er det anderledes, hvis ens liv er i fare og man skal kæmpe hver dag for at overleve, som de mennesker, der bor i Gaza eller der, hvor ISIS hærger i Irak eller, hvis man er hjemløs her i Danmark.

Måske er det da fjernt for en at tænke på en udvidelse af eksistensen ind i evigheden. Måske vil man i den situation bare gerne have ens liv til at fungere et eneste sekund mere.

Men den rige unge mand kommer altså hen til Jesus og spørger, hvad han skal gøre for at få evigt liv.

Jesus svarer ham ved at nævne de ti bud.
De ti bud er en slags grundlov for, hvordan man opretholder et samfund.
Bare prøv at forestille Jer de ti buds modsætninger:

Du skal lyve.
Du skal stjæle.
Du skal opføre dig dårligt overfor din far og din mor.

Hvis man levede efter de ti buds modsætning, ville samfundet jo ikke kunne eksistere i fem minutter.

De ti bud er ikke specielt kristne. De ti bud er mere almenmenneskelig snusfornuft, som er nødvendige, hvis vi mennesker skal leve sammen i større eller mindre samfund.

Og den rige unge mand er virkelig rig, for han ejer også så meget anstændighed, at han på fingerspidserne altid har holdt de ti bud.

Og på dette punkt kan jeg osse her følge den rige unge mand, for jeg synes såmænd osse, at jeg er en flink fyr.
Jeg har osse altid opført mig ordentligt, hvis jeg altså selv skal sige det sådan i fuld offentlighed, lige nøjagtigt som den rige unge mand.

Og som jeg selv, så har den rige unge mand stadig en uro inden i sig. Den rige unge mand og mig; vi er stadig bange for at miste alt det, vi har, så den rige unge mand spørger videre og får et ekstremt nedslående svar af Jesus.

Jesus siger nemlig, at han skal nemlig sælge alt det, han ejer, og give det til de fattige.

Han bliver ked af det, og det ville jeg osse blive, for den rige unge mand og jeg; vi har meget gods.

Men vi skal altså gå ud og sælge alt det, vi ejer, og give det til de fattige.

De fattige….
Det er blandt andet dem, som er blevet bombet ud af deres hjem i Gaza. Det er blandt andet de mennesker, kristne, turkmenere, mandæer, shiiter og alle de andre, der er i livsfare under ISISfascisternes tyranni. Det er også de hjemløse her hos os i Danmark og med dem mange andre.

De fattige…

Uden tanke på, hvad der bliver tilbage til os selv, skal vi altså give alt vores ejendom til verdens fattige.

Før talte jeg om de ti bud.
Jeg sagde, at de ti bud ikke er specielt kristne, men at de ti bud mere er almenmenneskelige.

Hvis de ti bud er almen menneskelig etik, så er her, i det Jesus siger i dag, til gengæld den kristne etik for fuld udblæsning.

Du skal give alt til de fattige, og vi kan tage bjergprædikenen med.
Elsk dem, der forfølger dig.
Gå to kilometer med den, der tvinger dig til at gå én.

Altså: Giv og bliv ved med at give.

Og det er der i verdenshistorien vist kun et menneske, som har gjort; Nemlig Jesus Kristus.

Jesus Kristus gik til de fattige;
Og i lyset af Jesu Kristi nåde opdagede vi, at vi alle er fattige;
Fattige på kærlighed til andre.
Jesus Kristus gik til de usympatiske og de irriterende.

Han gjorde det så konsekvent, at man til sidst korsfæstede ham for det.

Og midt i alt dette spekulerede Jesus ikke over sit eget evige liv. Han spekulerede i stedet over dit og mit evige liv.
Jesus gav alt for, at du og jeg kan få alt,
Og her har vi den kristne etik.
Ikke noget med de ti bud og seksualmoral. Den slags hører til i den almindelige menneskelige etik og er såmænd vigtig nok, hvis samfundet skal fungere.

Nej kristen etik er, at jeg giver alt for, at du kan få alt.
Gå hen og sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige.

Og for os, der ikke er i stand til det er der kun Guds nåde.
AMEN!