Er de kristne en bande? (Prædiken 2.søndag i fasten holdt 6. marts 2009 i Frederiks Kirke)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.  AMEN
Matt 15,21-28

I disse uger raser krigen mellem forskellige narkobander i Danmarks store byer.

I banderne gælder der en barsk lov om indenfor og udenfor. Indenfor banden er der et stort sammenhold mod dem udenfor banden.

Det er ret så rørende at betragte, hvorledes sammenholdet er indenfor banden. Bandemedlemmerne går igennem ild og vand for hinanden.

Hvis et bandemedlem for eksempel ikke kan få rabat i en butik, er det nogle gange sådan, at hans bandekammerater kommer og truer butiksejeren og måske smadrer de også noget af butikkens inventar, hvem ved.

Og omsorgen er også rørende, hvis et bandemedlem bliver skudt af nogle fra en anden bande. Banden går igennem ild og vand for at få deres sårede ven på sygehuset til hurtig behandling og helbredelse.

Omvendt

Hvis du en dag kom forbi en gruppe af unge mænd fra en bande, og du fortalte dem, at dit barn var alvorligt syg, så du havde brug  for deres hjælp, selvom du ikke var en del af deres slæng, så tror jeg ikke, at du kunne forvente den store medlidenhed.

For set fra bandens synsvinkel eksisterer menneskeheden kun indenfor bandens rammer.

Du er udenfor banden, og derfor er du ikke et menneske, og dit barn er det heller ikke.

Jeg er sikker på, at banderne selv synes, at de er meget opfindsomme og originale, men i virkeligheden repræsenterer de bare en sædvanlig dag i menneskehedens lange historie.

Op igennem historien findes der nemlig masser af eksempler på, at mennesker har afgrænset menneskeheden til deres egen gruppe, hvad enten de så var medlemmer af en bande eller af et folk eller en bestemt religion.

”Om dem her hos os ved vi med bestemthed, at de er mennesker.”

”Om dem udenfor vores kreds, er vi ikke helt sikre, men også ligeglade.”

Sådan synes mennesker at have sagt mange gange op igennem verdens historie, og derfor ville det som sagt ikke undre mig, hvis du en dag kom forbi en gruppe bandemedlemmer, fortalte dem, at dit barn var sygt og fik intet andet end et træk på skulderen fra bandens selvglade selvfede medlemmer.

MEN

Det undrer mig, at Jesus i begyndelsen af dagens tekst opfører sig som om, han sammen med disciplene har en bande.

En kvinde, der er kananæer, kommer og fortæller Jesus, at hendes datter er ramt af en dæmon.

Først siger Jesus til hende, at han ikke kan hjælpe hende, fordi hun ikke er israelit.

Da hun bliver ved, svarer Jesus hende, så det løber mig koldt ned af ryggen. Han siger:

” Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.”

Det vil altså sige, at fordi den kananæiske kvinde ikke er israelit, så kan han ikke hjælpe hende.

Nej og endnu værre. Jesus sammenligner hende med en hund.

Og så er det, at jeg bliver virkeligt vred på Jesus.

For hvis det her svar skal stå til troende, så er kristendommen og den kirke, som Jesus indstiftede ikke andet end en bande med et lidt højere kulturniveau end de bøller, der lige nu plaffer hinanden ned på Nørrebro.

Hvis det her svar skal stå til troende, så er der ikke noget evangelisk opgør med menneskehedens urgamle opdeling af mennesker i udenfor og indenfor.

Hvis det her svar skal blive stående, så er kristendommen en ny bande, der kun ænser dem indenfor og foragter dem udenfor.

Ja hvis det her svar skal blive stående, men det skal det heldigvis ikke.

Til sidst forbarmer Jesus sig heldigvis over den kananæiske kvinde og helbreder hendes datter.

Hermed viser Jesus noget vigtigt om, hvad kristendom egentlig går ud på.

Kristendom er det, der skete med dig den dag, hvor du kom ned ad gaden, og ledte efter hjælp, fordi dit barn var sygt.

Du anede ikke dine levende råd, men pludselig så du en gruppe bandemedlemmer stå der og se seje ud.

Du var bange, men for dit barns skyld tog du mod til dig og spurgte de rå bandemedlemmer om hjælp, hvorefter banden tog dig blidt ved hånden og kørte dig og dit lille barn på sygehuset, selvom du slet ikke var af deres slæng.

I dag hører vi at Jesus kommer med sine disciple. I første omgang har de en lukket fest, som man kun er inviteret til, hvis man er israelit.

Heldigvis lukkes der op, så den kananæiske kvinde også bliver regnet for et menneske, der er værdig til Jesu hjælp.  Og det er jo også heldigt for os, der er danskere og heller ikke israelitter.

Kristendommen er en åben fest, og du er inviteret, uanset hvad din værste fjende mener om det.

Kristendommen er en åben fest, og din og min værste fjende er også inviteret, uanset om vi to kan lide det eller ej.

Den svejtsiske teolog og præst Karl Barth blev en gang spurgt af en kvinde, om hun ville komme til at møde sine kære igen i himmerig?

Karl Barth tyggede lidt på det spørgsmål, hvorefter han svarede:

”Ja, men også alle de andre!”

Kristendommen er en åben fest. Der er inviteret folk, som du og jeg ikke er 100 procent trygge ved.

Omvendt er der også inviteret folk med, som ikke er trygge ved os to.

Ingen af os er med til festen på grund af, hvad  vi har gjort af gode ting.

Ingen af os er med til festen på grund af, hvad vi har undladt at gøre af dårlige ting.

Vi er alle med ene og alene, fordi Gud åbnede himlens porte for dig og mig og alle andre i Jesus Kristus.

AMEN