VIL DU en prædiken med efterfølgende konfirmandindskrivning

Vil du konfirmeres i den kristne tro?

 

Vi er i en mørk gyde på en regnvåd nat, hvor det blæser, og du er spærret inde i gyden uden nogen chance for at komme væk.

 

Og der står så en mand og en dame med sorte Darth Vader agtige kjoler på, og de har hvid tingest om halsen, der ser ud som om, de er blevet halshugget, og de spørger med gustne stemmer: ”Vil du konfirmeres i den kristne tro?”

 

Og så vågner du.

 

Vil du?

 

Det er et kæmpe spørgsmål, og Jesus stiller et lignende spørgsmål i dag til en mand, der er syg, og først tænker jeg: Hold op, hvor mærkeligt!

Vil du være rask?

 

Vil manden være rask? Han har været syg i 38 år. Hvad tænker du på Jesus? Selvfølgelig vil manden da være rask.

 

Og det bli’r endnu mere mærkeligt, for manden snakker udenom.

 

Han siger ikke ja.

 

Han siger, at han ikke har nogen, som kan hjælpe ham til at komme ned i vandet, når vandet skvulper og kan helbrede syge mennesker.

 

Meget mærkeligt firma, fristes man til at sige.

Meget mærkeligt firma!

 

Vil du konfirmeres?

Da jeg var 13 havde jeg en nat et mareridt, hvor to præster havde fanget mig i en gyde midt om natten og spurgte mig med gustne cigarhærgede stemmer:

 

Vil du konfirmeres?

 

Og så vågnede jeg heldigvis.

 

Og da jeg,

for mig selv,

skulle forklare,

hvorfor det var så uhyggeligt i drømmen med præsterne i gyden og det der spørgsmål,

så nåede jeg frem til, at jeg var ved at kløjs i Egyptens 10 plager

og en jord, der blev skabt på seks dage,

og lige pludseligt kunne jeg ikke rumme det.

Og måske har du det lige sådan i dag.

 

For vil du konfirmeres?

 

Jeg tør næsten ikke sige det, men et ja til det spørgsmål er et ja til at denne kirke også er din.

 

Det er faktisk helt bogstaveligt ment. Ved din konfirmation træder du ind i de oplyste folkekirkemedlemmers kreds. Dermed er du i stand til at stå fadder ved barnedåb.

Og du må osse gerne have en mening om, hvad der foregår her i kirkens rum, og om fem år, når du bliver 18.

 

Så kan du blive valgt ind i kirkens menighedsråd.

 

Så ja!

Når du bliver konfirmeret, siger du ja til, at denne kirke også er din.

 

Og hvis det fremkalder mareridt om syrede præster midt om natten i mørke gyder, så kan du måske forstå den mand, der er syg og svarer undvigende på spørgsmålet fra Jesus, om han vil være rask.

 

For det at blive rask indebærer jo, at han skal til at tage ansvar for et helt almindeligt liv i et helt almindeligt fællesskab, hvor der er rettigheder og pligter.

 

Nogle gange skal den syge mand,

når han altså bliver rask,

gå ud med skraldespanden.

 

Nogle gange skal han tage opvasken, og lige pludseligt bliver det ham, der skal tage sig af andre mennesker, når de bliver syge.

 

Vil du være rask?

 

Og lige pludseligt føler han sig stående i en mørk gyde om natten med regn og blæst trængt op i en krog af en underlig fætter, der kalder sig selv Messias.

 

Vil du være rask?

 

Vil du konfirmeres?

 

Og inden du føler dig mast af den tonstunge vægt af bibelens historier, der er svære at forstå,

 

og af ansvaret for kirken med tro og fællesskab

 

og af danskernes tusindårige kristne tradition

så hør lige her.

 

Når du siger ja til at blive konfirmeret, så siger du ja til, at der er sagt ja til dig.

 

Uanset, om du ikke fik gået ud med skraldeposen imorges eller ikke fik vasket op, så er der sagt ja til dig.

 

Uanset, om du kom til at lægge bolden indover foran dit eget mål, så det andet hold vandt kampen, så er der sagt ja til dig.

Uanset alt det, der kan være i vejen.

Så er der sagt ja til dig.

 

Det er kristendommens kerne.

 

Himlen bøjede sig ned til jorden.

 

Gud blev menneske.

 

Det er kernen i kristendom, Jesus og alt det andet.

 

Der er sagt ja til dig.

 

Og tog du ikke opvasken i går.

 

Fik du ikke gået ud med skraldet.

 

Kom du til at lægge bolden indover foran din egen målmnd for fødderne af modstanderens bedste angriber, så er der sagt ja til dig.

 

Og det betyder, du er godkendt med alt det vidunderlige, der er dig.

 

Det betyder, du er godkendt med alle de gange, du gjorde fejl eller ikke gjorde det, du skulle.

 

Der er sagt ja til dig.

 

Og i morgen kan du begynde igen med alle pligterne i det fællesskab, du er en del af.

 

Med garanti kommer du igen til at lægge bolden indover foran dit eget mål, men der er sagt ja til dig.

 

Og er det svært for dig at være i alle dine fællesskaber med alle kravene og pligterne, så skal du vide, at Gud gerne vil være i fællesskab med dig. Først fremmest, siger du ja til, at sådan er det, når du siger ja til at blive konfirmeret.

 

Og den dag, du skal konfirmeres, da bliver det enten en mandepræst eller en damepræst, der spørger dig, om du vil konfirmeres.

Men det finder ikke sted i en mørk gyde om natten i regnvejr.

 

Det finder sted i denne smukke kirke til en festlig gudstjeneste.

Og præsten spørger dig, om du vil konfirmeres? Og med dit ja siger du ja til, at Gud har sagt ja til dig, og det ja til dig og alle os andre. Det Ja bygger kirken på og for resten også meget af det omgivende samfund.

Amen