Lyse udsigter i alle retninger PÅSKEDAG 2015

”Lyse udsigter i alle retninger!”

Sådan lyder en af replikkerne i Samuel Becketts teaterstykke ”Mens vi venter på Godot”.

 

”Lyse udsigter i alle retninger”, siger en vagabond, mens han peger på et bagtæppe, der er kulsort.

 

”Lyse udsigter i alle retninger!”

 

Kunne vi sige her påskedag 2015, for Jesus Kristus er stået op fra de døde.

Men selvom Jesus Kristus er stået op fra de døde, er vi på en måde i samme situation som vagabonden fra ”Mens vi venter på Godot”.

 

For her i dag som på alle dage i vore liv er vi konfronteret med enorm meget mørke.

 

For et par uger siden gik kaptajnen på et tysk rutefly på toilet og overlod flyets styresystemer til andenpiloten. Andenpiloten viste sig at være en forbryder, som lod flyet sænke sin højde, så det endte med at styrte ned i de franske alper, hvorved ca. 150 mennesker mistede livet.

 

I Syrien, et par timers flyvning herfra, er hver andet menneske nu drevet på flugt fra den syriske regering eller Islamisk Stat eller både Syriens regering og Islamisk Stat på en gang. Mange af dem er børn, som ser ting, de ikke skulle se. Ja mange af disse børn får alvorlige traumer

lige nu,

alt imens vi holder gudstjeneste her i Hedeagerkirken i dag påskedag 2015.

 

”Lyse udsigter i alle retninger”.

 

Ja og i dag kan vi sige, at Kristus er stået op fra de døde.

Men ligesom vagabonden i ”Mens vi venter på Godot”, siger vi det op i mod et mørkt bagtæppe.

”Lyse udsigter i alle retninger!”

Kristus er opstanden!

Og snart skal vi til at fejre, at det i år er 70 siden det forbryderiske holocaust med de millioner af myrdede blev bragt til ende.

 

Og vi kunne nævne alt det vi selv står i.

 

De mennesker, som er døde fra dig og mig.

Sorgen over tabet af dem.

 

”Lyse udsigter i alle retninger”

Kristus er opstanden!

 

I dag er det påskedag.

Men jeg er vist kommet til at starte min prædiken med langfredag.

 

”Lyse udsigter i alle retninger”

Kristus er opstanden.

 

Men når jeg begynder min prædiken her i dag med langfredag, er det fordi, at Jesus Kristus stod op fra de døde med blodige huller på hænderne og på fødderne. Såret efter spyddet i siden på ham var der også stadigvæk, da Kristus stod op fra de døde.

 

Kristus er opstanden, og al den smerte han havde langfredag tog han med hjem til Gud.

 

Det tyske rutefly, som bevidst blev fløjet ind i en fransk bjergside for et par uger siden.

Passagererne på det fly råbte ”Min Gud, Min Gud” i sekunderne, inden de døde.

 

”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”, råbte Jesus langfredag, lige inden han døde.

 

Kristus er opstanden, og Jesus tog sin smerte, sin angst og sin lidelse med hjem til Gud.

 

Kristus er opstanden.

Der er lyse udsigter i alle retninger, for Gud er blevet menneske i Jesus Kristus.

I Jesus Kristus led Gud og var bange som et rigtigt menneske.

Derfor er alle menneskers angst og lidelse nu en del af Gud.

Kristus er opstanden.

Passagererne i det tyske fly var bange, og deres frygt er nu en del af Gud. Al den lidelse, der er i Syrien hos mennesker på flugt. Denne lidelse er nu hos Gud, for Gud har selv prøvet at lide.

 

Din og min lidelse er også hos Gud, for Kristus er opstanden, og Kristus har taget din og min lidelse med hjem til Gud.

 

Og før Jesus Kristus opstod fra de døde, var han død.

Således er Gud hos de døde, for Gud har selv prøvet at være død.

 

I Jesus Kristus var Gud død, men overvandt døden påskemorgen, da Jesus stod op fra de døde.

 

Kristus er opstanden. Der er lyse udsigter i alle retninger.

 

Men vort bagtæppe er stadigt mørkt.

Det tyske rutefly blev styrtet til jorden.

Millioner af syrere er på flugt.

Du og jeg savner vor kære, som er døde fra os.

 

Men Kristus er opstanden, og for os er der nu det håb, at en morgen skal det for evigt blive dag for de myrdede flypassagerer, for de omkomne i Syrien, for dem, der døde i holocaust, for dem, du savner og for dem, jeg savner.

 

Ja en morgen skal det for evigt blive dag for dig og mig.

 

”Lyse udsigter i alle retninger”, siger en vagabond i teaterstykket ”Mens vi venter på Godot”.

Når man ser teaterstykket, tænker man, at denne vagabond vist er lidt skør, for både han og vi ser jo det mørke bagtæppe.

 

Men måske er vagabonden slet ikke skør.

Måske tror han bare på, at Jesus Kristus er opstanden.

 

I forlængelse af troen på Jesu opstandelse håber vagabonden måske bare på, at det mørke bagtæppe en dag skal forsvinde, så alt bliver lys og liv uden død og mørke.

 

Lyse udsigter i alle retninger!

Kristus er opstanden.

Verden skal opstå.

Du skal opstå.

Jeg skal opstå.

Lys og liv skal forblive.

AMEN