EN DAG SKAL VI OP AT SLÅS MED UNGERNE FRA RØD STUE Fastelavnssøndag 2012

Prædiken Fastelavnssøndag 2012

af

Peder Kjærsgaard Roulund

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!” Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.” Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Luk 18,31-43


En dag skal vi op at slås med ungerne nede fra Rød Stue. Vi fra Grøn Stue skal tæve dem allesammen.

Tit har vi stået på række overfor Rød Stue og peget dem ud.

Der er Steen, som smed sand i øjnene på vores Lars, sidst vi var oppe at slås.
Der er Louise, som puttede en snebold ned af nakken på mig.

Vi fra Grøn Stue har så også haft røde kinder, når de andre pegede på os, for vi kom engang til at give Kim fra Rød Stue buksevand, og bagefter græd han.
”Uuuuuh!” sagde han.
Og vi grinede, selv om vi godt kunne se, at det var lidt synd for ham.

En dag skal vi op at slås mod dem fra Rød Stue, og vi er glade for, at Christian er her hos os på Grøn Stue, for Christian er stærk som få andre børn. Han kan tæve alle fra Rød Stue helt alene.

En dag taler Christian så til os alle sammen og siger: ”Måske er det bedst, hvis en af os bare får rigtig mange bank.

Og vi fatter ikke en dart af det han siger, men det lyder vigtigt og vi render i hælene af ham og er vigtige sammen med ham.
Alle os unger fra Grøn Stue løber efter Christian, og vi løber lige forbi lille Cecilie, som kun er lidt over to år gammel, og som allerede er kommet i børnehave.
Cecilie græder, for hun er kommet til at tage elefanthuen omvendt på og kan ikke se en dyt.

Men det er jo Christian, der er vigtig, og Cecilie er ikke vigtig, og vi løber allesammen forbi hende.
Men Christian standser op og løber tilbage til Cecilie, og han vender hendes elefanthue om, så den sidder rigtig. Cecilie kan se igen, og hun smiler og griner og løber, som os andre, med Christian.

Christian er stærk, og vi glæder til, at vi skal op at slås mod dem fra Rød Stue. Vi fra Grøn Stue skal tæve dem alle sammen.
Men da dagen så kommer, går Christian mod dem fra Rød Stue. De er bange for ham, men Steen giver ham alligevel en lussing, og Christian vender bare den anden kind til. Så giver Steen ham en lussing på den anden kind, og de andre på Rød Stue kommer hen og hjælper Steen med at slå Christian. De slår ham rigtig meget, og vi andre fra Grøn Stue bliver bange og går lidt væk. Måske bliver vi bange, fordi vi ved, at Christian er rigtig stærk, og fordi vi ikke kan forstå, at han ikke slår igen.
Og endelig kommer pædagogerne og standser det hele.

Nu er der gået noget tid siden den dag, Christian fik bank.

Christian er flyttet til en anden børnehave. Men nogle gange snakker vi om, at det er som om, han er hos os endnu.

Når Cecilie skal have sin Elefanthue på siger hun ”kridjan kridjan!” Og så smiler hun og griner.

Vi på Grøn Stue har snakket med dem på Rød Stue, om det han sagde engang. Nemlig, at måske er det bedst, hvis en af os bare tager alle tæskene.

Kim fra Rød Stue har sagt, at han slet ikke kunne lide at slå Christian.

Og vi har alle sammen snakket om, at selv om Christian slet ikke slog den dag, så var det som om, at han tæskede vores lyst til at være oppe at slås mod Rød Stue og som om, han bankede deres lyst til at være oppe at slås mod os i Grøn Stue.

Måske var det det bedste, at en af os bare fik alle tæskene.

Og Cecilie siger ”Kridjan Kridjan!” Og så griner hun rigtig meget, og så griner vi alle sammen rigtig meget, og så giver pædagogerne os saftevand og boller.
AMEN